Henrik Ibsens skrifter

Du undrer Dig visst over hernedefra at modtage brev fra undertegnede, der ellers just ikke er nogen ivrig korrespondent. Men det er heller ikke i egne anliggender at jeg skriver Dig til; det er som kommissionær for en anden. Sagen er følgende. Malerinden frøken Mathilde Smith, der, som Du måske ved, opholder sig i München, ​søger iår et stipendium af det Schæffer’ske legat. Hun har aldrig før erholdt noget stipendium, og det er først efter opmuntring af mig at hun denne gang indgiver sin ansøgning; men hun vil naturligvis nu som tidligere blive tilsidesat for alskens andre, såfremt ikke en indflydelsesrig mand deroppe taler hendes sag; og det er derfor at jeg på hendes vegne henvender mig til dig. Jeg ved rigtignok ikke ​om Du har nogen egentlig officiel befatning med uddelingen af de nævnte stipendier; men jeg tvivler ikke på at Du alligevel kunde virke for hende, dersom Du måtte være villig dertil. Frøken Smith har jo ikke noget stort men et ret respektabelt talent, og ialfald et ligeså betydeligt, som mange af dem, der kommer i betragtning ved stipendieuddelingerne. Hjemme har man aldrig gjort noget for at støtte og opmuntre hende; ​Kristiania kunstforening har, så vidt jeg ved, aldrig købt noget billede af hende. Hvad hun lever af er hovedsagelig salg af billeder i Tyskland; ​Münchens kunstforening køber omtrent hvert år et billede af hende; det samme er tilfældet med andre tyske kunstforeninger, og den tyske kritik bedømmer altid hendes arbejder gunstigt. Men hvad hun nu væsentlig tiltrænger for at bringe mere variation ind i sine billeder, det er anledning til at få gøre nye studier. Det er hertil hun vilde anvende det stipendium, hun nu søger om, og jeg synes det vilde være hjerteløst af vedkommende autoriteter hjemme om man nu nægtede hende denne første og eneste håndsrækning. Frøken Smith er jo ingen begynder mere; men det er jo heller ikke legatets øjemed at understøtte sådanne alene; den gamle ​Cammermejer har nu i en række af år oppebåret en årlig pension af dette legat. Hvad frøken Smith personlig angår, da er hun i enhver henseende helt igennem hæderlig og fuldt ud værdig til at hjælpes. Det er derfor min overbevisning at der gøres en god gerning ved at bevilge hende det ansøgte; og jeg føler mig forvisset om at dette også vil ske, såfremt Du tager sagen i din hånd. Den være Dig altså gentagende anbefalet på det bedste!

Hernede har vi levet siden midten af September og vender først i Oktober tilbage til München. Sigurd, der i afvigte sommer blev student i München (præceterist med enere i alle fag) studerer nemlig dette år ved ​det herværende universitet og skal da fra høsten fortsætte deroppe med de mere ​generelle juridiske discipliner indtil ​om et par år studiet af det specielle norske retsvæsen driver ham op til Kristiania. Hvorvidt vi følger ham derop og bosætter os der for nogen tid er endnu uvisst; jeg har ikke megen lyst til et sådant skridt. Her befinder vi os alle vel; jeg forbereder mig, mellem os sagt, til i sommer at skrive et ​nyt dramatisk arbejde. Forøvrigt har jeg kastet mig på at ​købe gamle malerier, og håber at komme med ​et snes prægtige stykker tilbage til München. – Uagtet der egentlig ikke er noget at svare på dette brev, vilde det naturligvis altid glæde mig at høre fra Dig, og for dette fald beder jeg Dig adressere dit brev til Consolato di Danimarca, da vort eget konsulat for tiden er ubesat. Med de bedste hilsener fra os alle til ​din hustru og til ​Honoria, der vel nu er en stor voksen frøken, tegner jeg mig